Gratis børneløb til Helvede i Nord

Man. d. 13. april 2020, kl. 10.30-13.30.
Tisvildeleje Strand, Hovedgaden 112, Tisvildeleje


Kom og prøv de to gratis børnebaner:.
En orienteringsløbsbane på 1,2 km gennem terræn, hvor der efter kort og ophængte strimler skal findes vej til sjove tegninger i skoven, og en hel kort sprintbane, hvor man kan se fra post til post, og man løber med en tidtagningsbrik, så man kan forsøge at slå sin egen rekord.

Løbet er for alle børn, der dukker op og har lyst til at løbe med, så der er ingen forhåndstilmelding, og man kan prøve lige så mange ture, man har lyst til på de to sjove baner.

Man kan løbe, mens far og mor deltager i det store løb Helvede i Nord, eller man kan komme udelukkende for at deltage i børneløbet, hvor man frit kan starte i det tidsrum, der løbes Helvede i Nord.

Få en skøn tur i skoven oven på de mange påskefrokoster og nyd den gode stemning og evt. en forfriskning i den billige kiosk på stævnepladsen få 100 meter inde i skoven
Arrangeret af Tisvilde Hegn OK.
Pris: (Gratis)


Se mere om stedet