Hvad sker der, når vi synger sammen?

Lør. d. 25. maj 2019, kl. 15.
Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje


En livsglad eftermiddag med Hans Dal, hvor vi synger nogle af de bedste og smukkeste danske højskolesange og lytter til Hans Dal synge egne, både morsomme og alvorlige sange. Hans Dal er komponist, musiker og skuespiller.
En livsglad eftermiddag med Hans Dal, hvor vi synger nogle af de bedste danske højskolesange og lytter til Hans Dal synge egne, både morsomme og alvorlige sange, bl.a. fra hans seneste CD 'Tusmørkets Time'.

Hans Dal er komponist, musiker og skuespiller, og er bl.a. kendt fra Nissebanden, hvor han skrev og komponerede alle de stadig populære sange, medvirkede som Agent A-38 og sammen med Flemming Jensen var medforfatter til julekalender-manuskripterne.

Der hvor det danske sprog er smukkest, er i de danske højskolesange. Ved at synge sammen, skaber vi en naturlig samhørighed, og en kommunikation mellem mennesker, der ikke er afhængig af, hvilken baggrund vi har.

Denne lørdag eftermiddag kommer Hans Dal til Kulturhavnen og under hans vejledning og akkompagnement, skal vi nyde sangene, sproget og nærværet.

Teksterne bliver uddelt til arrangementet.

Sted: Bio 2 i Kulturhavnen
Pris: (Entré: 50,-)


Se mere om stedet