IT-Workshop - Køb af Windows PC

Tirsdag den 8. oktober 2019, kl. 13.
Helsinge Bibliotek, Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge


Hvordan vurderer man om en ny PC passer til behovet? Hvad betyder de forskellige specifikationer? Få svar på disse spørgsmål, så du får købt den rigtige PC.
Workshoppen "Køb af Windows PC" er den første af en række, der er planlagt i samarbejde mellem Ældresagen i Helsinge og Helsinge Bibliotek for efteråret & vinteren.

Alle workshops foregår i datastuen på Helsinge Bibliotek

Hovedpunkter i workshoppen:

Hvor god er din gamle PC?
Her vil vi finde ud af hvor meget plads du i øjeblikket bruger til billeder og dokumenter samt se på hvor god din PC er i forhold til den nyeste teknologi.
Vi vil også se på hvilke muligheder der er for at få PCen til at fungere bedre.

Hvad er vigtigt ved køb af ny PC?
Formålet med dette punkt er at gøre dig bedre rustet til at vurdere de specifikationer der opgives for en ny PC, så du får købt den PC der dækker dit behov.

Aktuelle tilbud på PCer
Eksempler på PCer - især bærbare, men også enkelte stationære.

Start af en ny PC
Her gennemgås nogle få væsentlige ting brugeren skal tage stilling til når en ny PC startes. Hvad er en Microsoft konto? Program til virus beskyttelse. Valg af programmer til tekstbehandling mm.

Spørgsmål & øvelser på eget udstyr

OBS. Husk at medbringe din egen PC.

Underviser er Vagn Eisensee.
Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig.

Efter Workshoppen er der IT-café på biblioteket kl. 15.30, hvor du kan få personlig hjælp efter behov.
Her kan du også få hjælp til at udforske nogle af de ting, der gennemgås i workshoppen
Pris: (Pris: Gratis billetter) Køb/bestil billet


Se mere om stedet