Foredrag: Det er bare en virus 2020

Tirsdag den 3. marts 2020, kl. 19.
Tisvilde Bio, Hovedgaden 38, Tisvildeleje


Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning og -udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot "en pose af protein med noget genmateriale indeni". Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.

Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt - både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.

Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme - fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.

Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de "tænker" og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/90
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier


Se mere om stedet