Foredrag: Fremtidens natur 2020

Tirsdag den 10. marts 2020, kl. 19.
Tisvilde Bio, Hovedgaden 38, Tisvildeleje


Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jorden er en levende planet - fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen 'Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring'. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden - og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet - og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen - hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur - og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn - og hvad med honningbien?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen - og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/93
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier


Se mere om stedet