Birgithe Kosovic fortæller sin personlige historie: DET DU IKKE VIL VIDE

Mandag den 27. september 2021, kl. 19-21.
Gilleleje Bibliotek, Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje


Familien har en hemmelighed, som hun en dag afslører.
Birgithe Kosovics skriver ud fra den kulturelle baggrund hendes serbiske far bragte ind i hendes barndom og ungdom."Det du ikke vil vide" handler om hvordan Balkans voldsomme traditioner påvirker familiens historie.

Birgithe Kosovic fortæller om at vokse op i et hjem præget af farens vrede. Hun spørger: Hvorfra kom hans vrede? Og hvorfor skulle den familie, som hun voksede op i, ende med at ødelægges fuldstændigt? Det sender hende på opdagelse i historierne fra sin jugoslaviske familie, der er fyldt med folk, der slår ihjel eller selv bliver slået ihjel, og en af disse myrdede er hendes far opkaldt efter.

I hendes danske familie er der tilsyneladende aldrig sket noget, men også her opdager hun en erfaring med rædsel. Det hele bliver sat i perspektiv, da hun selv står som forfatter og en af det frie ords forfægtere, da terroren rammer Danmark.
Er dette en historie om mislykket integration? Eller er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt? Og i sidste ende: Hvad gør rædsel ved mennesker? Og hvordan knytter man sig til nogen, der bliver ved med at være vred?

Birgithe Kosovic (1972) fik sit gennembrud med romanen 'Det dobbelte land' baseret på historier fra sin jugoslaviske familie, som vandt Weekendavisens Litteraturpris 2010, DR's Romanpris 2011 og Danske Banks Litteraturpris 2011. Hendes roman om Erik Scavenius, 'Den inderste fare', vandt Politikens Litteraturpris 2018. Hun har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. 'Det du ikke vil vide' er udkommet i august 2020.

OBS. Deltagerne skal medbringe dokumentation for gennemført vaccination eller negativ covid-19 test der er max.72 timer gammel.

Se Book Trailor (video/2 min.)

Pris: Entré: 20 kr Køb/bestil billet


Se mere om stedet